Kvantificering af inflammation hos heste

Projektleder: Anne Mette Lindberg Vinther, e-mail: amhl@sund.ku.dk   

Baggrund

Inflammation er betegnelsen for den reaktion, immunsystemet sætter i gang ved sygdom for at bekæmpe infektioner og ophele vævsbeskadigelse. Inflammationsreaktionen forårsager bl.a. varme, hævelse, smerte og feber hos patienten. For at dæmpe disse ubehagelige virkninger af inflammationsprocesserne kan man behandle med anti-inflammatoriske lægemidler som Phenylbutazon, Finadyne og Metacam (svarende til Ipren, Panodil m.fl. til mennesker), hvilket siden 1980’erne har været gjort nærmest rutinemæssigt i hesteklinikken ved en lang række almindelige hestesygdomme som kolik, luftvejsinfektioner, haltheder og sår. 

Anti-inflammatoriske lægemidler bør imidlertid ikke benyttes rutinemæssigt. Der er en velkendt risiko for bivirkninger som eksempelvis udvikling af mavesår, og de senere års forskning har vist, at en vis grad af inflammation er nødvendigt for, at organismen kan overvinde infektioner og hele efter sygdom. Hvis man dæmper inflammationen for meget, modvirker man altså den naturlige helingsproces, og i klinisk praksis ser vi eksempelvis, at sår på hestens hornhinde og lemmer heler dårligt efter længerevarende behandling med de anti-inflammatoriske lægemidler. Inflammation i en passende mængde er altså en vigtig forudsætning for, at beskadiget væv kan hele igen, og anti-inflammatorika bør derfor bruges selektivt til de patienter, der har et for stort eller for langvarigt inflammationsrespons. En målrettet brug af anti-inflammatorika vanskeliggøres imidlertid af, at behovet for behandling hos den enkelte patient beror på et skøn fra dyrlægen, idet der i dag ikke findes en objektiv metode til at bedømme graden af inflammation. 

Ud over den rette mængde inflammation er en balanceret sammensætning af de frigivne immunproteiner i inflammationsreaktionen ligeledes vigtig for sygdomsforløbets grad og varighed. Hos humane hospitalspatienter er der påvist en sammenhæng mellem et ubalanceret immunrespons og udviklingen af alvorlige komplikationer som organsvigt og kredsløbskollaps. Lignende komplikationer ses i hesteklinikken hos eksempelvis føl med følsyge og heste med operationskrævende kolik, men da det hidtil kun har været muligt at kvantificere en begrænset mængde af hestens immunproteiner, er det endnu ikke blevet undersøgt, om der – som hos mennesket – er en sammenhæng til den enkelte patients unikke inflammationsreaktion. 

Formål

Dette projekt har derfor som formål at undersøge, om det er muligt at måle dels graden af inflammation og dels balancen i inflammationsreaktionen hos syge heste. Dette gøres ved at kvantificere de proteiner, der frigives fra immunsystemet til blodet ved sygdom. Projektet skal både undersøge, hvordan immunproteinerne udtrykkes ved forskellige, hyppigt forekommende inflammationsformer hos heste samt klarlægge hvilke immunproteiner hos heste, der er mest velegnede at måle på. Resultaterne vil vise, om det hos syge heste er muligt at bruge immunproteinerne til at måle inflammationsgraden og balancen i immunreaktionen objektivt. Projektet er derfor et vigtigt skridt mod at kunne målrette brugen af anti-inflammatoriske lægemidler i hesteklinikken samt mod at øge vores forståelse af de underliggende mekanismer i udviklingen af livstruende komplikationer til hyppigt forekommende hestesygdomme som kolik. 

Projektperiode

Projektstart: marts 2011
Projektafslutning: februar 2015

Vejledere og samarbejdspartnere

• Professor Rikke Buhl, Institut for Produktionsdyr og Heste/Faggruppe: Medicin og Kirurgi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (hovedvejleder)
• Professor Pia Haubro Andersen, Institutionen för Kliniske Vetenskaper, Hästmedicin, Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala, Sverige (medvejleder)

Fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet;

• Professor Peter M. H. Heegaard (medvejleder)
• Seniorforsker Kerstin Skovgaard
• Seniorforsker Ulla Riber
• Laboratorietekniker Karin Tarp