Blodorm hos hest – forekomst, risikofaktorer og behandling

Baggrund

I Danmark og Sverige har vi siden indførelsen af receptpligt på ormemidler set en stigning i forekomsten af hestens blodorm, Strongylus vulgaris, samt sygdom relateret til den. 

Udfordringen med diagnostik af blodorm er for det første, at de har en meget lang periode (ca 6 måneder), hvor larverne vandrer i blodkarrene og derfor ikke lægger æg til gødningen. Derudover kan blodormens æg ikke skelnes morfologisk fra hestens andre strongylider. For at diagnosticere blodorm skal der derfor laves en larvedyrkning, hvor æggene udvikler sig til larver, og derefter identificeres ved mikroskopering. 

Blodorm behandles med ormemiddel der indeholder ivermectin eller moxidectin og der er ikke påvist resistens blandt blodorm mod disse midler. Forskning tyder på, at ikke alle stadier af blodormen er lige modtagelige for behandling, men der mangler studier der undersøger effekten af forskellige behandlingsprotokoller.  

Formål med projektet

Formålet er at styrke vores parasitære behandlingsstrategier hos heste, samt få bedre viden om blodormens forekomst i Danmark, risikofaktorer for blodorm samt effekten af to forskellige behandlingsstrategier. 

Projektet vil forløbe fra forår 2024 til 2025. Vi forventer at publicere studiet herefter, dog med anonymisering af deltagende heste og stalde.  

Hvem udfører projektet?

Projektet udføres i et større samarbejde mellem dyrlægestuderende, praktiserende dyrlæger, diagnostiske gødningslaboratorier og forskere.

Gødningsundersøgelserne foretages af et af følgende tre laboratorier Universitetshospitalet for store husdyr, KU, Hestelaboratoriet eller Hesteklinik Vestsjælland. De tre laboratorier udfører hvert år tusindvis af larvedyrkninger for blodorm. De vil identificere heste, der er positive og formidle information om dette studie til dig, der har rekvireret undersøgelserne. De to laboratorier vil også udføre kontrol-undersøgelserne samt nedfryse larver til PCR-analyser.

Projektet ledes af 4 forskere indenfor hesteparasitter; Professor Martin Krarup Nielsen fra University of Kentucky samtProfessor Stig Milan Thamsborg, PhD-tuderende Katrine Toft og Lektor Tina Holberg Pihl fra Københavns Universitet.

Projektet er støttet at Boehringer Ingelheim og Svelands Stiftelsen.

Skulle der opstå spørgsmål til projektet er i altid velkomne til at kontakte Tina Pihl på tlf 22629325 eller mail thpi@sund.ku.dk.

Hvad omfatter projektet?

Hvis een eller flere af dine heste får påvist blodorm ved en larvedyrkning udført på et af vores samarbejdslaboratorier, vil I have mulighed for at deltage i dette forskningsprojekt. Deltagelse i projektet vil betyde at:

  • Du skal udfylde en samtykkeerklæring med informationer omkring dine heste.
  • Du skal behandle hestene med ormekur udleveret af din dyrlæge (ivermectin/praziquantel).
  • Halvdelen af hestene, der indgår i studiet skal have en ekstra ormekur efter 6 uger. Du vil få besked om din hest er udtrukket til dette.
  • Du skal aflevere kontrolgødningsprøver til samme laboratorie 8 og 14 uger efter første behandling med ormekur.

Hvad skal jeg som dyrlæge gøre?

Du skal udlevere ormekurene, samt hjælpe med at indsende ekstra gødningsprøver præcis 8 og 24 uger efter behandling med ormemiddel. Prøver skal indleveres til laboratoriet, der har undersøgt de første gødningsprøver. Du må ikke udlevere eller ordinere andre ormekure til de heste, der indgår i studiet i den 24 ugers periode studiet varer.

Hvad skal jeg som ejer gøre?

Du skal besvare spørgeskemaet ved at scanne QR-koden, behandle med den/de udleverede ormekure, samt indsamle to ekstra gødningsprøver præcis 8 uger og 24 uger efter behandling med ormemiddel. Prøver skal indleveres til dyrlægen eller laboratoriet, der har informeret jer om projektet.

Du må ikke give andre ormekure til de heste, der indgår i studiet i den 24 ugers periode studiet varer.

Hvordan skal jeg udtage prøverne?

  • For at lave en gødningsundersøgelse udtages minimum 60 gram gødning svarende til en stor håndfuld.
  • Gødningen skal gerne være så frisk som mulig og bør opsamles maksimalt 12 timer efter den er afsat. Dette kan fx gøres ved at sætte hesten i en ren boks sent om aftenen og indsamle prøven næste morgen. Hvis muligt vælges en varm gødningsportion.
  • Gødningsprøven bør tages fra toppen af gødningsbunken og så vidt muligt uden strøelse.
  • Efter indsamling skal prøven opbevares i en tætsluttende pose, hvor luften er presset ud inden den lukkes.
  • Skriv tydeligt på posen hvilken hest prøven stammer fra.
  • Det er vigtigt, at du afleverer prøverne samlet til dyrlægen samme dag, som de er opsamlede.

Tidsplan

  • april – 1. december 2024: 0 prøver
    • McMaster og Larvedyrkninger laves af KU, Hestelaboratoriet og Hesteklinikken Vestsjælland
    • Positive heste identificeres og indsendende dyrlæge samt hesteejere kontaktes med information om studiet med henblik på inklusion.
    • Information og samtykkeerklæring udsendes til interesserede hesteejere
    • Larver fra positive heste gemmes (fryses) til PCR (forventet ca. 100 prøver).
    • Positive heste behandles med den udleverede ormekur
    • Positive heste opdeles i to lige store grupper:
      • Gruppe 1: Behandles kun 1 gang
      • Gruppe 2: Behandles igen efter 6 uger 
  • maj -31. Januar 2025: 8 ugers kontrolprøver fra positive heste:
    • Ejer udtager gødningsprøver fra de inkluderede heste
    • Ejer eller dyrlæge indleverer/indsender prøverne til samme laboratorium
    • McMaster og Larvedyrkninger laves af KU, Hestelab og Hesteklinikken Vestsjælland
    • Alle larver gemmes til PCR (samme antal dvs max 100) 
  • sep - 5. maj 2025: 24 ugers kontrolprøver fra positive heste:
    • McMaster og Larvedyrkninger laves af KU, Hestelab og Hesteklinikken Vestsjælland
    • Alle larver gemmes til PCR (samme antal dvs max 100) 
  • September-oktober 2025: PCR analyser på frosne larver
    • Speciale studerende på KU analyserer alle prøver og sammenligner effekten af de to behandlingsprotokoller. 
  • Forår 2026: Resultater formidles bredt via videnskabelige artikler samt til dyrlæger og hesteejere