Forekomst, betydning, diagnostik og behandling af løbesår hos malkekvæg
Projektleder: Nynne Capion, Lektor, dyrlæge, e-mail: nyc@sund.ku.dk
Løbesår er en tilstand, der har potentiel stor indflydelse på produktiviteten og velfærden hos kvæg. Løbesår hos malkekvæg er en potentiel smertefuld tilstand, der rammer kvæg i alle aldre. De milde til moderate tilfælde giver uspecifik langvarig påvirkning af koen med symptomer som uspecifik smerte, nedsat foderoptag, nedsat mælkeydelse og blodmangel. Studier baseret på slagterifund fra det sidste århundrede har vist en forekomst på 20-30 % af voksne malkekøer, der har løbesår ved slagt. Med baggrund i den øgede produktionseffektivitet de sidste årtier, har vi set en forøgelse i produktionsrelaterede sygdomme blandt malkekvæg, og herunder må vi antage at forekomsten af løbesår ligeledes vil være øget.
Vores indledende undersøgelser i 2016 af 750 løber fra slagteri har vist en forekomst af forandringer i løben på cirka 90 %, hvoraf cirka 43 % er vurderet blødende. Sårene er fundet uafhængigt af laktastionsstadie og alder hos de implicerede køer. Løbesår er dermed særdeles udbredt hos de danske malkekøer og det er derfor helt centralt at det bliver undersøgt om løbesårene har væsentlig betydning for produktionen og/eller udgør et betydeligt velfærdsmæssigt problem.
Formålene med projektet er at klarlægge forekomsten af løbesår hos dansk malkekvæg og evaluere en diagnostiks protokol og behandling. En repræsentativ stikprøve opnås ved undersøgelse af 750 køer fra et slagteri, hvor test af hæmoglobin i gødning sammenholdes med undersøgelse af løbens slimhinde. Evaluering af behandling foretages på 150 køer i en besætning, der også testes for hæmoglobin, ændringer i blodet og ultralydsskanning af løbeslimhinden. Behandlingseffekt af magnesium-oxid (SELEKT® Antacid®) evalueres i et kontrolleret studie mod placebo behandling.
Løbesår er en potentielt smertefuld tilstand der rammer kvæg i alle aldre. De fleste undersøgelser af løbesår hos voksent kvæg er foretaget på baggrund at det patient materiale der præsenteres på universitetshospitaler. En enkelt udenlandsk undersøgelse er foretaget på tilsyneladende raske køer og viste, at 21 % af køer, som var sendt til slagtning, havde milde grader af løbesår. Danske undersøgelser viser, at akutte penetrerende løbesår er årsagen til 1,5 % af dødsfald blandt malkekvæg. Løbesår kan variere i sværhedsgrad og symptomerne varierer derfor fra uspecifikke smertetegn, nedsat foderoptag og nedsat mælkeydelse til blodmangel, tegn på bughindebetændelse og pludselig død. Da de kliniske tegn på løbesår ofte er svære at erkende vil mange køer være ikke-diagnosticerede og det vil betyde en langvarig påvirkning af produktion, reproduktion og velfærd. Løbesår ses også som en følgetilstand til en række andre sygdomme såsom yver-, børbetændelse og løbedrejning.
Formålene med dette projekt er at estimere forekomsten af løbesår hos danske malkekøer, at vurdere en metode til sikker og billig diagnostik af løbesår, samt vurdere effekten af behandling af løbesår, så tidligt i sygdomsperioden som muligt. Prævalensestimater kan bruges til at målrette indsatsen, mens tidlig og sikker diagnostik kan reducere både de økonomiske tab ved en nedsat mælkeydelse, og samtidig reducere de velfærdsmæssige omkostninger.
Projektbeskrivelse
Projektet er opdelt i to arbejdspakker (AP), der hver især er baseret på deres gruppe af kvæg. Denne opdeling er nødvendig af studiedesignmæssige årsager, primært for at sikre bedst mulig repræsentativitet i relation til undersøgelsernes mål.
AP 1 omhandler evaluering af den diagnostiske test og vurdering af forekomst, mens AP 2 er fokuseret på behandling og effekt heraf.
AP 1: I denne arbejdspakke indgår to delmål:
- Validering af metode til undersøgelse for hæmoglobin i gødning.
- Estimering af forekomst af løbesår hos malkekvæg på slagteri.
Materialet er det samme, men først laves test-evalueringen, hvor test-sensitivitet og test-specificitet estimeres. Disse bruges sammen med den tilsyneladende forekomst til at estimere den ”sande” forekomst. Materialet omfatter en gødningsprøve, løbe og løbeslimhinde fra 1000 malkekøer. Denne stikprøve giver ved en prævalens på cirka 20 % cirka 200 dyr, der kan anvendes til at estimere testens følsomhed. Men hvis kun de værst medtagne har betydning produktions- og velfærdsmæssigt, vil den absolutte anvendelige stikprøve være reduceret væsentligt. Derfor er en stikprøve på 1000 vurderet at være relevant. Gødningsprøven undersøges for hæmoglobin. Hos køer med løbesår, vil selv de helt milde tilfælde forårsage en blødning ind i løbens indhold. Blodet vil blive nedbrudt på vej igennem tarmkanalen, men selv små mængder hæmoglobin vil kunne genfindes i gødning, selvom blodet ikke længere er synligt. Dette gøres ved hjælp af en human test (Hemo-Fec®, Med-Kjemi). Hos køer uden fordøjet blod i tarmkanalen vil der ikke kunne findes hæmoglobin i gødningen. Desuden kategoriseres læsioner i løbe og løbeslimhinde i henhold til en tidligere beskrevet skala (tabel 1). Det betyder, at dybde, størrelse og placeringen af læsionerne registreres. Når både hæmoglobin-forekomst og forekomst af læsioner er målt, kan sensitivitet, specificitet, test-prævalens og sand prævalens estimeres. Dels i dette studium, og fremover vil kun måling af hæmoglobinforekomst være nødvendig, såfremt metoden har en acceptabel sensitivitet og specificitet.
Kriterier for udvælgelse af de 1000 køer på slagteriet er: 1) Voksne dyr (minimum første laktation), 2) Malkekvæg (Holstein eller Jersey). Køerne udvælges fra flere forskellige slagterier på flere forskellige dage. Informationer om CKR-nummer på de 1000 malkekøer registreres og information om alder og laktationsstadium indhentes fra kvægdatabasen.
Tabel 1. Kategorier for bedømmelse af løbesår hos kvæg. Oversat fra Braun et al (1991)
|
Klassifikation af løbesår i kvæg |
|
|
Type Ia |
Erosioner med minimal slimhinde defekter. Nogle gange kan de kun blive identificeret fra det omkringliggende væv pga. misfarvning. Læsionerne er ofte rød-violette eller grøn-brune. Læsionerne kan kun klassificeres hvis der er tab af den normale slimhinde overflade (rugae). Dog skal områder med misfarvning, men normale rugae ikke inkluderes. Ved tvivlslæsioner bør der foretages en histologisk undersøgelse. |
|
Type Ib |
|
|
Type Ic |
|
|
Type Id |
|
Karakteriseret ved dybere erosioner kombineret med lokal blødning. Læsionerne fremstår som skarpt definerede mørkerøde til sorte områder, med et udstanset udtryk. Centrum af læsionen er altid tydeligt nedsænket.
Kratere der er dækket af en overfladisk skorpe bestående af henfaldent væv, fibrin eller inflammatoriske produkter. Tilsyneladende tab af væv, centrum af læsionen er nedsunket og siderne af såret laver en volddannelse.
Opstår hovedsageligt i de gastriske folder og kan have to forskellige former. De fleste har rynker, der stråler ud fra et centralt punkt (stjerneformet ar). De gastriske folder kan være gennemtrængt. Hullet er som regel 1-30 mm i diameter og findes enkeltvis eller i grupper.
Ud fra disse data kan sammenhængen mellem hæmoglobin i fæces og sår i løben evalueres. Da de udenlandske undersøgelser fra 1991 viser, at forekomsten af løbesår hos kvæg er 21 % ved slagtefund af tilsyneladende raske dyr, vil det være af stor værdi at undersøge om forekomsten er den samme ved danske malkekvæg med de produktionssystemer og ydelsesniveau, der kendetegner danske besætninger i dag. Samtidig skal de diagnostiske test-parametre anvendes til AP2.
Den præliminære prævalens fundet ved makroskopisk inspektion af 750 slagtede malkekøer i foråret 2016 er cirka 90 % af de 750 køer har en type af forandring i deres løbeslimhinde og cirka 43 % af de 750 køer er vurderet til at have en blødende forandring. Disse prævalenser er meget højere end den forventede prævalens på omkring 20 %. Derfor er en stikprøve på 750 vurderet tilstrækkelig, i stedet for stikprøven på 1000, der var målet i første omgang. Læsionerne er desuden fundet uafhængigt af laktationsstadie og alder på de 750 køer, og det er dermed bekræftet, at det er køer i alle aldre, der rammes af løbesår.
Idet vurderingen af løbesårene udelukkende var makroskopisk, er der et behov for yderligere undersøgelser for at afdække mulige fejlkilder og opnå en mere detaljeret forståelse af sygdommen, som skal anvendes til at tolke betydning af løbesår. En yderligere undersøgelse af slagtemateriale er derfor helt essentiel.
AP 2. Det primære formål med denne del af projektet er at vurdere diagnostik og behandling på besætningsniveau.
Denne del af projektet indeholder undersøgelse af ca. 150 lakterende køer fra 1 kommerciel malkekvægsbesætning. Denne besætningsstørrelse er vurderet tilstrækkelig på baggrund af den høje præliminære prævalens fundet i AP1 i foråret 2016.
Ved alle køer udtages gødningsprøver for at undersøge for tilstedeværelse af hæmoglobin (Hemo-Fec®, Med-Kjemi) og en parasitologisk undersøgelse vil også finde sted (McMaster) for at udelukke en infektion med løbeorm (Ostertagiose). Ligeledes udføres en fuld klinisk undersøgelse inklusiv blodprøve for at måle blodprocent/hæmatokrit og serum pepsinogen. Køer med kronisk blodtab igennem løbens slimhinde vil have lavere blodprocent end normal, samt køer med sår i løben vil have et højere niveau af pepsinogen i blodet, grundet den brudte barrierer En infektion med løbeorm vil også give et højere niveau af pepsinogen i blodet, men ikke nær så højt, som hvis der er løbesår. I den kliniske undersøgelse indgår: Temperatur, pulsfrekvens, respirationsfrekvens, vurdering af almen tilstand, vurdering af smerteadfærd, vurdering af kredsløb, vurdering af fordøjelseskanalen med særligt henblik på vomfunktion og gødning, vurdering af yver, og vurdering af klove og lemmer. Køerne vil også blive ultralydsscannet for at vurdere om tykkelsen af slimhinden er et redskab til at diagnosticere løbesår.
Køerne deles op i to grupper, der er ens i forhold til laktationsstadie og alder. Denne ene gruppe behandles med magnesium oxid (for eksempel Antacid® fra Virbac®) en gang om dagen i tre på hinanden følgende dage. Den anden gruppe behandles med rent vand en gang om dagen i tre på hinanden følgende dage. Efter de 3 dages behandling bliver der foretaget endnu en klinisk undersøgelse af koen, inklusiv blodprøver, ultralydsundersøgelse og undersøgelse af gødning for hæmoglobin for at vurdere effekt af behandlingen.
Perspektiver
Denne forskning vil bidrage med ny og nyttig viden i forhold til løbesår hos højtydende malkekvæg i Danmark. Et lignende forskningsprojekt har ikke før været udført i Danmark eller til forskernes viden, været udført i verden. Den præliminære prævalens var uforudset højere end først forventet, og det er vigtigt at få afklaret om der er et velfærdsmæssigt problem for køerne med løbesår samt at finde en metode til nem diagnostik i besætningerne og tilvejebringe en billig behandling – såfremt det har en velfærdsmæssig indvirkning på køerne.
Partnere
- Ph.D. studerende Sara Lee Munch, Institut for Produktionsdyr og Heste, SUND, KU
- Professor Søren Saxmose Nielsen, Institut for Produktionsdyr og Heste, SUND, KU
- Postdoc Mogens Agerbo Krogh, Institut for husdyrvidenskab – epidemiologi og management, AU
- Specialkonsulent Peter Raundal, Kvæg, Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion, SEGES
Sponsorer
Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden.