Det bedste tidspunkt for klovbeskæring

Projektleder: Nynne Capion, Lektor, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet, nyc@sund.ku.dk

Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden

Projektets formål:

Formålet med projektet er at undersøge hvilket tidspunkt for klovbeskæring der bedst forebygger hornrelaterede klovlidelser. Ved at bruge klovregistreringer fra 2012 til 2017 og sammenholde med kvægdata for alder, kælvning og laktation, er det muligt at evaluere sammenhængen mellem tidspunkt for klovbeskæring og lidelser i klovene.

Siden 2009 har det været anbefalet at klovbeskære ca. en måned før kælvning (hvilket af praktiske årsager så oftest sker i forbindelse med goldning), 60-90 dage efter kælvning og herefter i intervaller på 90-120 dage gennem laktationen. Men der er endnu ikke nogen der har undersøgt effekten af tidspunkt for klovbeskæring i forhold til den forebyggende effekt hos malkekøer. Den meget omfangsrige indsamling af klovregistreringer der er foretaget siden 2012, giver os en unik mulighed for at komme med nogle valide anbefalinger i forhold til, hvornår det er bedst for køerne at blive beskåret i forhold til at reducere klovlidelser i besætningerne. 

Baggrund for projektet:

God klovsundhed betaler sig, viser utallige studier. I den forebyggende indsats overfor hornrelaterede klovlidelser spiller klovbeskæring en væsentlig rolle.

Der er fra juni 2009 til juni 2017 indsamlet klovregistreringsdata fra 3,4 millioner beskæringer i 1957 besætninger. Disse data indeholder registreringer af klovlidelser og behandlinger. Det store antal af registreringer og besætninger medfører at effekten af forhold i den enkelte besætning på det endelige resultat minimeres.

Der er meget stor forskel på hvilke beskæringsstrategier, der bruges i de forskellige besætninger. Nogle besætninger beskærer alle køer 2, 3 eller flere gange om året, andre anvender styringslister i DMS til at udvælge køer til beskæring på bestemte tidspunkter i laktationen. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke undersøgelser af, hvornår det er bedst for koen at blive beskåret. Anbefalinger fra 2009 om tidspunkt for klovbeskæring bygger på vores viden om, hvornår koen oftest får klovlidelser, men ikke på en vurdering af effekten af tidspunktet for klovbeskæring. Ud fra klovregistreringerne kan vi ikke se et fald i klovlidelser siden 2009. Samtidigt viser en opgørelse fra 2012 på tværs af besætninger, at en del køer beskæres indenfor de første 30 dage efter kælvning og ellers nogenlunde jævnt hen over laktationen. På tværs af besætninger, følges anbefalingerne således ikke, men det er uvist om der er sammenhæng mellem beskæringstidspunkt og senere risiko for udvikling af klovlidelser.

Projektets indhold:

1. Sammenhæng mellem beskæringstidspunkt, antal beskæringer og hornrelaterede klovlidelser.
   Klovregistreringer fra 2012 til 2017 analyseres for sammenhængen mellem beskæringstidspunkt og risikoen for senere forekomst af hornrelaterede klovlidelser. Baseret på eksisterende data fra klovregistreringerne inddeles køer/kvier i tre grupper: dyr der er beskåret 80-40 dage før kælvning, dyr der er beskåret 0-30 dage efter kælvning og dyr, der ikke er beskåret inden for disse perioder. I hver gruppe opgøres forekomsten af hornrelaterede klovlidelser i den efterfølgende laktation og sammenhængen mellem beskæring kort før eller efter kælvning og forekomsten af hornrelaterede klovlidelser analyseres statistisk. Herved er det muligt at vurdere effekten af beskæringstidspunkt på forekomsten af hornrelaterede klovlidelser. Analyserne foretages separat for kvier, yngre køer og ældre køer for at afdække en eventuel forskel mellem disse grupper: det er ikke sikkert, at den samme klovbeskæringspraksis er optimal for alle aldersgrupper. Tilsvarende vil race blive inkluderet i analyserne når det vurderes relevant.
   Ved brug af klovregistreringsdata fra 2012-2017 analyseres sammenhængen mellem antal af beskæringer per laktation i forhold til forekomsten af klovlidelser. Dette skal være med til at danne grundlag for nye anbefalinger om optimal klovbeskæringspraksis.
   
   
2. Oversigt over tidspunkter for klovbeskæring af kvier og køer på besætningsniveau
   Med udgangspunkt i resultaterne fra AP1 udarbejdes forslag til grafisk visning, der nemt og hurtigt på besætningsniveau kan give en oversigt over, hvornår køer og kvier i den enkelte besætning beskæres i relation til de optimale perioder for klovbeskæring fundet i AP 1. Ved interne workshops i projektgruppen, beskrives flere forslag til design af grafisk visning af klovbeskæring. På baggrund af beskrivelserne udarbejdes IT-prototyper, der med data fra kvægdatabasen kan vise, hvordan beskæringen sker i forhold til de anbefalede tidspunkter. Forslagene fremlægges for en brugergruppe bestående af landmænd, klovbeskærere, dyrlæger og kvægrådgivere. Brugergruppen udvælges fra deltagere i klovforum, der består af forskellige fagfolk med særlig interesse i klovlidelser og erfaring med at arbejde med klovregistreringer. På baggrund af tilbagemeldinger fra deltagerne i brugergruppen udarbejdes en prototype, der vil kunne videreudvikles til en automatisk generet grafisk visning af klovbeskæring på besætningsniveau.

Projektdeltagere: 

• Nynne Capion, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, SUND, KU
• Peter Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management, Århus Universitet
• Peter Raundal, HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg, SEGES