Strubelammelse (larynxparese) er en dysfunktion af strubehovedet, der medfører en stærkt nedsat eller som oftest helt fraværende evne til at åbne stemmeridsen (rima glottidis) ved inspiration. De lammede stemmebånd står immobile i paramedian stilling, hvilket medfører begrænset og besværet vejrtrækning, som man hører som inspiratorisk stridor. Desuden er strubehovedets funktion som helhed påvirket, og der ses derfor også en nedsat evne til at beskytte luftvejene mod aspiration af spyt, foder eller vand. Patienterne har derfor som regel to hovedsymptomer i form af tydeligt nedsat motionstolerance og hoste. Strubelammelse er enten medfødt eller erhvervet. Den medfødte form udgør 20-30 procent af patienter, hvor symptomerne debuterer hos unge dyr med kraftig ophobning i racer som Bouvier de Flandre, Siberian husky, Dalmatiner og Bull terrier. Den erhvervede lammelse er den hyppigste form og ses primært hos ældre eller gamle hunde af store racer. Dysfunktionen skyldes lammelse af den indre strubemuskulatur (m. cricoarytenoideus dorsalis, lateralis og thyroarytenoideus), der innerveres af n. laryngeus recurrens. N. laryngeus cranialis, der innerverer m. cricothyreoideus - hvilken fungerer som stemmebåndenes strækkemuskel - er upåvirket. Lammelsen kan skyldes central eller perifer skade af n. vagus (hvorfra n. laryngeus recurrens afspaltes), svulster i relation til n. laryngeus recurrens eller egentlig muskellidelse. De fleste tilfælde er dog idiopatiske.