Hovbylder er en særdeles hyppig årsag til akut og alvorlig halthed hos heste1–4 og udgør på grund af de alvorlige differentialdiagnoser, som fx frakturer og synovial sepsis, sommetider en diagnostisk udfordring for dyrlæger og beslagsmede. Alligevel er litteraturen på området begrænset, og behandlingen af hovbylder er derfor i højere grad baseret på erfaring end evidens.

Denne artikel tager afsæt i den eksisterende litteratur, men personlige faglige erfaringer, særligt fra Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup KU SUND Frederiksberg Campus, er ligeledes inddraget.