21. januar 2019

Bamselaboratoriet

På Frederiksberg Campus findes et kirurgisk færdighedslaboratorium med 17 øvelsesstationer bemandet af modificerede plysdyr. "Bamselaboratoriet" er skabt af lektor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin Rikke Langebæk til kurset Kirurgisk Teknik på dyrlægestuderendes første kandidatsemester.

De studerende skal lægge dræn i en abces (byld), lavet af latex og mayonnaise (Foto: Simon Skipper)
De studerende skal lægge dræn i en abces (byld), lavet af latex og mayonnaise (Foto: Simon Skipper)

"Jeg har undervist i basal kirurgi på dyrlægeuddannelsen i mange år. Det med tøjdyrsmodellerne startede for ca. ni år siden. Jeg ville gerne ruste de studerende bedre til at operere, end man kan ved forelæsning. Så jeg købte tøjdyr og lavede selv modeller ud af dem. Det udviklede sig til, at jeg skrev ph.d., hvor jeg undersøgte, om øvelserne på tøjdyr kunne nedsætte de studerendes angst for at operere på rigtige dyr. Der var nemlig mange, der var virkelig nervøse", siger Rikke Langebæk. 

Rikke Langebæks tese om, at øvelser på virkelighedstro tøjdyrsmodeller kunne mindske de studerendes frygt og præstationsangst holdt stik, og i dag er tøjdyrsmodellerne en integreret del af undervisningen i kirurgi.

"De studerende starter med at øve sig på tøjdyr i to dage. Så skal de øve de samme færdigheder på kadavere. Og til sidst laver de dem igen på forsøgsgrise. I løbet af en uge går de studerende fra ikke at kunne noget til at kunne udføre operationer ret godt. Det tror jeg handler om, at de får lov at starte uden det psykiske pres i at være bange for at begå fejl", siger Rikke Langebæk.

Sort tøjhund får ligeret to blødende kar i abdomen (Foto: Simon Skipper)
Sort tøjhund får ligeret to blødende kar i abdomen (Foto: Simon Skipper)

Tøjdyrsmodellernes organer er lavet af bl.a. balloner, gummislanger, kondomer og mayonnaise. Rikke Langebæk laver dem stadig selv.

"De har vist sig ligeså effektive som dyre high fidelity-modeller. Det vigtige er, at modellerne kan træne en bestemt færdighed. Hvis det svære er, at der er meget modstand i vævet eller dårlig plads til at slå en knude i en lillebitte abdominalhule, så skal modellen afspejle det. Og så ved vi, at det gør en forskel, at de studerende ikke bare står med en papkasse, men at modellen ligner et dyr lidt", siger Rikke Langebæk.

Det er vigtigt at de dyrlægestuderende kan alle de basale kirurgiske færdigheder, før de bliver introduceret for hele operationer, mener Rikke Langebæk:

"Engang var man hånlig over for basalkirurgi, men det er grundlaget for al kirurgi. Når de studerende kan de enkelte kirurgiske teknikker, kan de sætte dem sammen med deres viden inden for anatomi, fysiologi, patologi osv., og så kan de udføre hele operationer. Vi lærer dem, at hvis de bare tænker sig om, kan de operere sig ud af en hvilken som helst situation med de færdigheder, de får her", siger Rikke Langebæk.

Bamselaboratoriet suppleres løbende op med flere dyr, der aspirerer til at blive modeller en dag.

"Jeg får nye dyr, når studerende forærer mig nogle, eller hvis jeg selv ser nogle særligt gode. Jeg fandt fx en IKEA-hund, der er en rigtig god model til cerebrospinalvæskeprøver. Og engang kom en studerende med en pose fuld af bittesmå tøjdyr. Hendes kæreste havde foræret hende dem, og nu havde de slået op. Da jeg så de bittesmå dyr tænkte jeg straks på en model at øve kejsersnit, og den lavede to af mine specialestuderende. De lærer også meget af selv at lave modeller. Hvis vi havde ressourcer til vedligeholdet ved det, ville jeg tilbyde de studerende fri adgang til at komme her", siger Rikke Langebæk. ​

Af Barbara Kjølbye Zinckernagel, SUND kommunikation